­

HorisontMindeord til Svend

"Jorden er meget nær kugleformet, og dette bevirker, at man overalt ude til søs, hvor udsigten er fri, ser himmel og hav mødes i en cirkel, i hvis midte man synes at befinde sig. Denne cirkel, der ligger på jordoverfladen, kaldes kimingen".
(Th. P. Funder, Praktisk Navigation)

Som vi kendte dig, forstod du altid at holde kursen støt. Dit til tider utilslørede temperament til trods, var du bevidst om, at de virkelige trusler oftest befinder sig hinsides kimingen - usynlige for vore øjne. Du navigerede med stor viden og fanden i voldskhed, med humor og pli. Til lands, til vands og i luften.

Din store lykke i livet var, at du mødte kærligheden i en kvinde af samme skuffe som du selv. Du mødte Grethe. Grethe der stod med til søs men også gav dig modstand. Holdt dig fast ved jorden. Lærte dig at "det er lettere at sige nej tak end stop", når festen bruser i årerne. Grethe, der lærte dig Brunnbergs velsignelser og gjorde dig til "grøntsagselsker" på dine gamle dage, som du udtrykte det.

Vi er taknemmelige for at have kendt dig. For det du viste os om at holde fast i kærligheden, når det gælder. For din anerkendelse og medleven. For gode grin og visdomsord, og for at du også tog os med ind i dine personlige rum hinsides kimingen.

Nu kan Skodaen blive skrottet, men du vil altid være blandt os.

Vi ærer dit minde og sender de kærligste tanker til dig Grethe.


Hanne og Peter
Höken

­